Hvis du gerne vil have indflydelse på hvem, der arver den formue, du måske har brugt et hele dit liv på at samle, er det vigtigt, at du husker at skrive et testamente. Der er forskellige typer af testamenter og der er forskellige tiltag, du kan gøre for, at din arv kun kommer dem de ønsker til gode eller, at den først udbetales på et bestemt tidspunkt. I teksten herunder kommer vi ind på nogle af de gængse forhold angående testamenter.

Notartestamente

Det er en meget anvendt testamenteform, da den er sikker og ikke sådan at tilbagevise. Når du skal underskrive et notartestamente foregår det i skifteretten i tilstedeværelsen af en notar – en embedsmand ansat i skifteretten – som skal sige god for, at du er ved dine fulde fem og derfor er i stand til at underskrive et testamente. Notaren vil sikre sig dette for eksempel gennem samtale. På grund af notarens tilstedeværelse og garanti for, at du er den du giver dig ud for at være, er et notartestamente svært at gøre indsigelser imod efter din død. Notaren er dog ikke tilstede for at vejlede dig om de juridiske eller andre indholdsmæssige detaljer i dit testamente. Det skal du på forhånd søge en advokat for at få hjælp til, så du ved at dit testamente er juridisk gyldigt og, at det er udfærdiget til dine arvingers bedste i forhold til dine ønsker. Når du har underskrevet testamentet, får du selv det originale testamente, mens skifteretten arkiverer en kopi og giver Centralregisteret for testamenter besked om, at testamentet er oprettet. Den kopi, der arkiveres ved skifteretten er fuldt gyldig. Det betyder, at hvis du skulle miste originaludgaven, så betyder det ikke noget. Skifteretten får besked ved din død og fremlægger hermed dit testamente, som dermed danner udgangspunktet for delingen af dit bo. Det koster 300 kr. i retsafgift at oprette et notartestamente.

Vidnetestamente

Som navnet siger, kræves der vidner ved den type af testamente. Vidnerne skal være to myndige personer, som er klar over, at det er et testamente de underskriver. Vidnerne og deres nære familie må ikke være blandt arvingerne – de må således ikke blive begunstiget af testamentet. Vidnerne skal være til stede, når du underskriver testamentet, og de skal selv skrive under straks efter dig. Et vidnetestamente skal opbevares af dig selv. Derfor kan der være en fare for, at det ikke dukker op efter din død. Måske bliver det ganske enkelt aldrig fundet, eller du kan komme til at smide det væk. Det er ligeledes nemmere at få et vidnetestamente ugyldiggjort, da det ikke underskrives foran en offentlig person, men foran to personer du selv vælger. Læs megetmere om arv, testamente, samejekontrakter m.m. på Juralia.info her

Særeje

Når du testamenterer din arv til dine børn eller andre, vil arven være fælles eje med mindre, du gør noget aktivt for at forhindre det. At en arv er fælleseje betyder, at den arv du efterlader til for eksempel din søn eller datter skal deles med deres ægtefælle, hvis de går hen og bliver skilt. Hvis dette ikke skal ske kræver det enten, at din arving har oprettet en ægtepagt i forhold til særeje selv, eller at du i testamentet bestemmer, at arven skal være særeje. Der findes forskellige typer af særeje, som alle har deres fordele og begrænsninger. Derfor rådes du til at kontakte en advokat for nærmere vejledning.

Båndlæggelse

Hvis du ønsker, at dine arvinger eller en af dem først skal have arven udbetalt på et bestemt tidspunkt, har du mulighed for at båndlægge den. Det kan være, hvis du mener, at en arving skal have lidt flere år på bagen for at kunne varetage et større pengebeløb. Der er dog et par begrænsninger. Du kan for eksempel ikke båndlægge den tvangsarv, som tilfalder din ægtefælde, og du kan kun båndlægge den tvangsarv, der tilkommer dine livsarvinger til det tidspunkt, hvor de fylder 25 år.